Død er noget forfærdeligt noget.. Især hvis man dør af sygdom eller ulykker.. Jeg sad lige og tænkte på, at vi skal til begravelse på torsdag. Tænkte på, hvor stressende det må være for min dejlige morfar, at han eneste ene er borte. De havde planer om så meget. Om, at flytte ud i et mindre hus, blive gift, og leve lykkeligt til deres dages ende.. det blev så til hendes ende. Hun dødede jo af kræft, en så grusom sygdom. Hun havde haft kræft i mange år - i halsen, men til sidst var hun igennem så mange kemo behandlinger, osv. hendes hænder var sommetider helt blå. og så havde hun jo intet hår.. Vi var som sagt til noget familie komsammen, i søndags, så sad en der hedder Kirsten, og sagde, at Inge havde glædet sig rigtig meget til Sørby market, som er i den weekend vi går ind i.. jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik bare så sygt meget lyst til, at stor tude der, at Inge kan dø i så tidlig en alder.. hun var jo ikke engang over 60!!!! Grusomme verden. Bare da jeg krammede min morfar, var jeg ved, at tude.. men holdte det inde. Inge kunne godt li, at male.. Hun havde sin plads inde i den anden stue, med udsigt over Sorø sø, og så stod hun ellers og malede. Hun røg meget, hvilket nok ikke gjorde det bedre med sygdommen, men sådan er det jo. Hun havde facebook, og jeg hader, at gå ind på hendes profil, og læse alle de farvel beskeder til hende, får tåre i øjnene af det. Jeg hader virkelig når folk dør, og ville ønske mine nære aldrig ville dø, men det sker jo.. Jeg har tit tænkt på hvordan det ville være, at miste nogen, som står en så nær.. en man har kendt hele sit liv, en som ligefrem har set en, en time efter man kom ud af sin mor, en som altid vil være der for dig, og stytte dig i alt, og en som man alligevel har haft skidte perioder med.
Ihvertfald, Inge - Hvil i fred, du vil aldrig blive glemt hos nogen af os, som kendte dig, du kæmpede en hård kamp til det sidste.
R.I.P Inge Dragsbæk. (L)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar