Folk forstår det ikke!

Guys, jeg magter ikke være sammen med jer på enehånd, jeg er utilpas sådan, har jeg aldrig været før, men det er jeg blevet.. jeg blir anspændt af det, og det er ubehageligt. Det er ikke fordi jeg ikke vil være sammen med jer, jeg savner jer og elsker jer virkelig meget. Er bare så træt af hvor skuffede i blir, jeg kan nu godt forstå jer, men hvis i virkelig er mine gode veninder, må i da forstå det. Jeg behøver ikke vide i er skuffede over mig, jeg ved det godt. Sorry.. Det hjælper måske når jeg får medicin? jeg ved det ikke. hvis i vil være sammen med mig, så kom på bløden osv, for der er andre.. så kan det godt være, at vi kan gå en tur alene og snakke.. men ikke alt det der sove sammen. Jeg magter det ikke. :s Jeg kan ikke overskue venner fortiden. I føler vel også, at min kæreste, HC, har taget mig fra jer, men nu vil jeg fortælle jer noget, jeg tror alligevel det ville ende sådan, desværre.. Han er nok bare en grund til, at jeg har det lidt bedre end jeg måske ville ha det. Og ham kan jeg godt holde ud at være sammen med 24/7, men blir også uvenner med ham tit, fordi vi er så meget sammen. Men han er mere end ven, jeg kender hans krop, og det gør nok, at man har et bedre forhold til den person.. Sorry alle jer, som jeg skuffer. Men sådan er det, undskyld. Jeg håber det hele ordner sig og blir ligesom i gamle dage, når jeg får min medicin. Undskyld undskyld undskyld.. Håber ikke i hader mig.